Play-Icon
30-01-2017

Antura udnævner nye nøglepersoner på forretningsområdet Professional Services

Antura styrker organisationen med to af Sveriges mest erfarne ledere inden for PPM-området. Patrik Bergström tiltræder som Director Professional Services, og Peter Bergevald tager over som Consulting Director Gothenburg.

Inden for forretningsområdet Professional Services sikres leverancer i topkvalitet af Anturas flagskibsprodukt Antura Projects til virksomheder som Husqvarna, Copenhagen Airports, PostNord, Saab, Sandvik og Assa Abloy. Antura befinder sig i en ekspansionsfase med en årlig vækst på over 35 % og gennemfører nu en større satsning på nye geografiske markeder. For at kunne opfylde den store efterspørgsel efter Anturas produkter og tjenester, både i Sverige og internationalt, har Antura styrket organisationen med to nye nøglepersoner på ledende poster. 

Patrik Bergström indtager rollen som Director Professional Services med ansvar for at lede og udvikle Antura Groups leveringsorganisation og leveringsopgaver for vores kunder globalt. Forretningsområdet består af omkring 30 personer, som omfatter projektledere, virksomhedskonsulenter, projekteksperter, løsningsudviklere og support.

Han efterfølger Patrik Strömbek, som fortsætter i en ledende rolle i virksomheden som bl.a. Chief Information Security Officer (CISO).

I rollen som Director Professional Services bygger Patrik Bergström videre på sine erfaringer som virksomhedsleder, forretningsområdechef og projektporteføljeekspert. Patrik kommer fra en stilling i PTC som Business Manager PTC University Nordic med det øverste ansvar for PTC's funktion ”Learning & Adopting” i regionen. Tidligere har han haft flere stillinger hos Semcon, bl.a. som President for Semcon Project Management. Patrik Bergström har sat et stort præg på den svenske projektbranche, ikke mindst gennem sin rolle som grundlægger og President for PMI Sweden Chapter.

–Jeg har fulgt Antura siden starten i begyndelsen af 2000'erne og er imponeret over virksomhedens vækst i hård konkurrence på et hurtigt voksende marked med stigende krav. Anturas vision, mission, virksomhedskultur og sortiment giver sammen med kundernes tillid et stort potentiale til at fortsætte den internationale vækst de kommende år. Min ambition er at bidrage med min internationale erfaring inden for projektledelse, forretningsudvikling og international vækst, siger Patrik Bergström, Director Professional Services, Antura Group.

Peter Bergevald tiltræder som Consulting Director Gothenburg med hovedansvar for Anturas Göteborgbaserede personale på forretningsområdet Professional Services. Peter skal også arbejde som seniorkonsulent på flere af Anturas større internationale opgaver.

Peter har over 20 års erfaring som PMO-chef og ekspert i projekt- og porteføljehåndtering. Hans erfaring omfatter positioner som PMO-chef i globale organisationer som Intermec og Jeppesen. Peter kommer fra en stilling som seniorkonsulent hos ICA Banken, hvor han bl.a. har etableret et PMO, været mentor i porteføljestyring og har været drivkraft i etableringen af ICA's nye forsikringsselskab. Peter har også i længere tid været involveret i PMI's bestyrelse i Sverige. 

Jeg glæder mig utrolig meget til at arbejde hos Antura. Jeg har haft tæt kontakt med Antura de seneste 12 år, hvor jeg i mine forskellige PPM-roller har kunnet følge Anturas fantastiske udvikling og ekspansion. Jeg har enorm passion for alt, der har med projekter, programmer, porteføljer og projektkontorer at gøre, så jeg ser frem til at blive en del af Anturas fantastiske team og være en del af den spændende videre rejse, siger Peter Bergevald, Consulting Director Gothenburg, Antura.

I sine nye roller hos Antura skal Patrik Bergström og Peter Bergevald arbejde med at skabe de bedst tænkelige forudsætninger for, at Antura kan opfylde kundernes og medarbejdernes høje forventninger til de kommende år.

–Vi er meget glade for at kunne præsentere udnævnelsen af nøglepersoner på dette niveau. Det er et virkelig godt udtryk for Antura som virksomhed og vores position på markedet. Med de erfaringer, Patrik og Peter har, får vi en styrkelse, som bliver afgørende for Anturas fortsatte vækstrejse, siger Mattias Andersson, CEO Antura Group.
 

For yderligere information, kontakt venligst:

Mattias Andersson, CEO Antura Group
mattias.andersson@antura.se
+46 (0) 708 807020

 

 

”Anturas vision, mission, virksomhedskultur og sortiment giver sammen med kundernes tillid et stort potentiale til at fortsætte den internationale vækst de kommende år.”

Patrik Bergström, Director Professional Services, Antura Group.

Patrik Bergström tiltræder som Director Professional Services hos Antura Group.

”Jeg glæder mig utrolig meget til at arbejde hos Antura. Jeg har haft tæt kontakt med Antura de seneste 12 år, hvor jeg i mine forskellige PPM-roller har kunnet følge Anturas fantastiske udvikling og ekspansion.”

Peter Bergevald, Consulting Director Gothenburg, Antura.

Peter Bergevald overtager rollen som Consulting Director Gothenburg, Antura.

Om Antura Group

Siden 2001 har Antura med succes leveret projektværktøjet Antura Projects – en helhedsløsning til projekt-, portefølje- og ressourcehåndtering. Antura Group består af Antura AB og datterselskaberne Antura A/S og Antura Software UK Limited.

Antura har mange kunder og over 150.000 tilfredse brugere i mere end 50 lande. Der er flere kendte virksomheder og organisationer blandt kunderne, f.eks. Husqvarna, PostNord, Saab, SJ, Intrum Justitia, Lantmännen og Assa Abloy.

Det er Anturas målsætning, at Antura Projects altid er førstevalg for alle organisationer, der har behov for et etableret projektværktøj med stærk funktionalitet, som er hurtigt at indføre og brugervenligt.

vores kontorer

Sverige

Göteborg (HQ)

Antura AB
Västra Hamngatan 13 A
411 17 Göteborg

Stockholm

Antura AB
Vasagatan 40
111 20 Stockholm

Danmark

København

Antura A/S
Rådhuspladsen 16
1550 København V

UK & Irland

London

Antura Software UK Limited
2nd & 6th Floor, New London House 6 London Street
London, EC3R 7LP
UK