+
29-01-2016

Brugervenlighed afgørende, når Slagelse Kommune implementer projektværktøj

Slagelse Kommune søgte et brugervenligt system, som skulle understøtte alle projekter og projektledere i organisationen. Efter en demonstration af værktøjet og et møde i Slagelse faldt valget på Antura Projects. 

Slagelse Kommune stod over for en proces med forbedring af planlægning, opfølgning og styring af projekterne i kommunens projektportefølje. I den forbindelse blev Antura kontaktet af enheden Borger og Udvikling, som hører direkte under kommunens direktion. Kommunen var i første omgang interesseret i et cloud-baseret projektsystem, som skulle være nemt at forstå og nemt at indføre i organisationen. Det eksisterende projektledelsessystem, et modul i SharePoint2010, var hverken brugervenligt eller tidsbesparende:

–Løsningen fungerede faktisk kun som et oplagringssted for dokumenter. Vi brugte et regneark til at få overblik over projektporteføljen. Til sidst blev det tidskrævende at koordinere og indhente alle oplysninger, siger Tina Larsen, chefkonsulent hos Slagelse Kommune.

Et brugervenligt og effektivt projektværktøj

Kommunen havde brug for et projektværktøj med en effektiv rapportfunktion og manglede også funktioner til kommunikation og samarbejde. Efter en demonstration af værktøjet og et møde med repræsentanter fra Antura i Slagelse faldt valget på Antura Projects.

–Antura levede op til vores forestillinger om en god svensk leverandør: grundig, omhyggelig og fleksibel, konstaterer Tina Larsen.

Samarbejdet mellem Slagelse Kommune og Antura har fungeret utrolig godt, både før projektstart og under implementeringen. Efter en vellykket implementering i foråret 2015 fik omkring 6.000 registrerede brugere adgang til Antura Projects. Systemet etableres nu successivt i hele projektorganisationen. 

–I starten fokuserer vi på at arbejde med de grundlæggende funktioner i værktøjet, som hjælper os med at spare tid og øge effektiviteten, og så vil vi udvide brugen i fremtiden. Vi oplever Antura Projects som et enkelt og intuitivt system. Værktøjet har en supportfunktion, men vi har endnu ikke haft brug for den, slutter Tina Larsen.

 

 

”Vi oplever Antura Projects som et enkelt og intuitivt system. Værktøjet har en supportfunktion, men vi har endnu ikke haft brug for den.”

Tina Larsen, chefkonsulent Slagelse Kommune

Slagelse kommune ligger i Region Sjællland. Kommunen har 77.000 indbyggere, og de tre største byer er Slagelse, Korsør og Skælskør. Kommunen er organiseret med et kommunecentrum med fire enheder, der udgør direktionen, og som har ansvaret for 13 centre.