+
28-11-2016

Ascom vælger Antura som leverandør af projektværktøj

Ascom, en førende, global leverandør af virksomhedskritiske informations- og kommunikationstekniske løsninger, efterspurgte et både stærkt og brugervenligt system, som kunne støtte forskellige roller og funktioner i projektaktiviteterne. Efter en grundig udvælgelsesproces faldt valget på Antura og Antura Projects.

Ascom leverer kundetilpassede løsninger til trådløs virksomhedskritisk information og kommunikation. Virksomhedens produkter og dens softwarearkitektur gør det muligt at integrere mobile enheder og løsninger, som giver fleksible og effektive arbejdsprocesser inden for sundhedssektoren, industrien, sikkerhedssektoren og detailhandlen. 

Koncernen har hvert år et stort antal produktudviklingsprojekter af forskelligt omfang. For yderligere at effektivisere projektaktiviteterne ønskede Ascom et både stærkt og brugervenligt system, som kunne støtte forskellige roller og funktioner i projekterne. 

Generelt ønskede vi en mere enkel og intuitiv grænseflade for at gøre det nemmere for lette brugere at anvende systemet og reducere administratorernes arbejde. Desuden var mulighederne for økonomiopfølgning samt rapportering og analyse vigtige for os. Endnu et kriterium var, at værktøjet kunne integreres med eksisterende systemer, fortæller Mats Espling, PMO-chef hos Ascom. 

Ascom var ude efter et projektværktøj, som opfyldte de kriterier, organisationen havde sat op, og efter en grundig udvælgelsesproces faldt valget på Antura og Antura Projects, som man mente bedst opfyldte virksomhedens krav. 

Antura Projects viste sig at være et værktøj med store muligheder for at følge op på historiske data, og der var god fleksibilitet omkring baselines. Vi oplevede også en vilje til løbende at udvikle funktioner og produkter, siger Mats Espling om beslutningen om at vælge Antura som leverandør.

I starten vil Ascom udnytte funktioner som porteføljehåndtering, projektplanlægning, ressourcehåndtering og tidsrapportering. Implementeringen af Antura Projects blev påbegyndt i sommerens løb 2016 og gik live i oktober inden for produktudvikling. I de kommende seks måneder bliver brugen gradvist udvidet. 

 

”Antura Projects viste sig at være et værktøj med store muligheder for at følge op på historiske data. Vi oplevede også en vilje til løbende at udvikle funktioner og produkter.”

Mats Espling, PMO-chef, Ascom

Ascom er en global leverandør af løsninger med fokus på IKT til sundhedssektoren og mobile løsninger til arbejdsprocesser. Ascoms vision er at bygge bro over informationskløfter og gøre de bedst mulige beslutningsgrundlag tilgængelige – uafhængig af tid og sted. Ascoms mission er at tilbyde virksomhedskritiske realtidsløsninger til miljøer, som kræver omfattende mobilitet, specialtilpassede løsninger og stor tidsmæssig præcision. Ascom har hovedkontor i Baar i Schweiz, datterselskaber i 15 lande og cirka 1.300 medarbejder verden over. Ascom (ASCN) er noteret på SIX Swiss Exchange i Zürich.