+
01-12-2016

Antura får ISO 27001-certificering inden for informationssikkerhed

Antura er blevet certificeret i henhold til den internationalt anerkendte standard for informationssikkerhed, ISO 27001, som følge af virksomhedens bevidste og vellykkede arbejde på området.

Information er et af de vigtigste aktiver for enhver organisation. Hvis information forsvinder, fortrolige oplysninger bliver stjålet, eller vigtige dokumenter bliver beskadiget, kan det få alvorlige konsekvenser for en virksomhed. Derfor er det utrolig vigtigt, at alle systemer, som indeholder værdifuld information, beskyttes af et overordnet system for informationssikkerhed (Information Security Management System-ISMS). 

ISO 27001 er en internationalt anerkendt standard for informationssikkerhed, som dækker tre dimensioner: 

  • Fortrolighed

  • Integritet

  • Tilgængelighed.

I oktober 2016 blev Antura certificeret i henhold til ISO 27001:2013.

Med ISO 27001-certificeringen får vi bekræftet, at informationssikkerhed er etableret som en naturlig del af vores daglige processer, og at vi driver vores virksomhed efter gældende standard, siger Patrik Strömbeck, CISO, Antura Group.

Intertek er en af verdens førende virksomheder inden for certificering af både produkter og ledelsessystemer. I 2016 har Antura gennemgået en omfattende certificeringsproces, hvor Intertek meget grundigt har undersøgt Anturas system og procedurer for informationssikkerhed.

Antura har fremvist et veludviklet og velimplementeret ISMS, hvor Anturas ISO 27001-certificering er resultatet af virksomhedens bevidste og vellykkede arbejde med informationssikkerhed, siger Berndt Roslund, Lead auditor, Intertek, om revisionen.

Høje krav til informationssikkerhed 

Antura har i 15 år med succes leveret projektværktøjet Antura Projects – en komplet løsning til projekt-, portefølje- og ressourcehåndtering. Kunderne har de senere år stillet stigende krav til informationssikkerheden. Globalt betragtes det som en selvfølge, at man som leverandør kan opfylde de høje krav til informationssikkerhed.

Vores kunder stiller i dag strenge krav til informationssikkerhed, både hvad angår Antura og vores produkter. For vores større kunder, som befinder sig på store internationale markeder, er det altafgørende for os at kunne dokumentere, at vi opfylder kravene på dette område, konstaterer Patrik Strömbeck.

Antura traf for nogle år siden den strategisk vigtige beslutning at udvikle og implementere et Information Security Management System i overensstemmelse med den anerkendte standard, der findes i dag, ISO 27001. Ved afslutningen af revisionen fastslog Intertek, at Anturas system opfylder kravene. Berndt Roslund opsummerer Anturas arbejde med ISO 27001-certificeringen således:

Som succesfaktor vil jeg fremhæve, at Anturas ledelse har handlet forbilledligt med stort engagement og synlighed under hele processen. Det har skabt den forankring og udbredelse af Anturas ISMS, som jeg mener er nødvendig for en virksomhed for at få succes på dette område.

 

”Antura har fremvist et veludviklet og velimplementeret ISMS, hvor Anturas ISO 27001-certificering er resultatet af virksomhedens bevidste og vellykkede arbejde med informationssikkerhed.”

Berndt Roslund, Lead auditor, Intertek

Om ISO 27001 

ISO 27001 er en standard, som stiller krav til det overordnede ledelsessystem for informationssikkerhed med henblik på at sikre, at virksomheder beskytter deres information på bedst mulige måde og arbejder aktivt med løbende forbedringer. Certificeringen er baseret på den internationale standard SS-EN ISO 27001 og er verificeret af førende internationale eksperter.